Af Jakob Axel Nielsen, Det Konservative Folkeparti

Af Fhv. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, folketingskandidat (K)

Meget går godt i det danske sundhedsvæsen. Der er mange mennesker der behandles og hjælpes. Det er fyldt med meget dygtige og dedikerede personalegrupper, men noget er alligevel ved at gå rivende galt! Systemet hoster.

Hvorfor? Det er der mange forklaringer på, og jeg vil ikke komme med alle her, men tage nogle nedslagspunkter.

Jeg har tidligere i Nordjyske talt om regeltyrraniet, som medfører, at dygtige personalegrupper ikke får lov til at levere deres faglighed, og allerede derfor bærer på en faglig utilfredshed.

Her er det mit ærinde at gøre opmærksom på en konstruktionsfejl i vores sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet består overordnet af primær sektor og sekunder sektor. Primær sektor er for de ikke indlagte og her regerer de alment praktiserende læger, men sekundær sektor er for de indlagte – altså hospitalerne.

Da jeg var sundhedsminister i 2007 til 2010 udrullede vi det vi internt kaldte det blå landkort, som var placering af de 21 store akutsygehuse, som der er stillet meget høje speciale og erfaringskrav til. Parallelt med det blå landkort lavede vi det vi som arbejdsbeskrivelse kaldte det grønne landkort, som består af nærhospitaler og en stærkere primær sektor.

Nærhospitalerne skal være et sted for eksempelvis den ældre medicinske patient, kronikker eller andre med behov for indlæggelse og pleje, men som slet ikke behøver at være på et akutsygehus. Den plan lå også klar i 2009.

Af forskellige årsager, som jeg ikke her skal trætte Dem med her kære læser blev det ikke gennemført, selvom det er meget savnet.

I 2010 havde hospitalerne 10.000 læger mens primær sektor havde 3600 alment praktiserende læger. I 2021 har hospitalerne 17.000 læger mens antallet af praktiserende læger er faldet til 3400 læger!

De praktiserende læger er den vigtigste visitationsenhed  (gatekeeper) ind imod hospitalerne.

Det siger selv selv at mens sekundær sektor er vokset betydeligt og primær sektor er blevet mindre OG der stærkt savnet et sted, hvor de plejekrævende men ikke akutte patienter kan indlægges til, så sendes alt for mange patienter på akutsygehus, der derfor ikke får lov til at virke efter sin hensigt. Der skydes så at sige gråspurve med kanoner! Det dyrt og ineffektivt.

Det er endda endt så galt, at sekundær sektor – altså hospitalerne – har måttet ty til at ansætte speciallæger i almen medicin internt på hospitalerne. Det skulle jo netop være ude i praksissektoren og virke som gatekeepere!

Hvis man vil sundhedsvæsenet det godt, så stopper man politisk nid og nag og enedes om 2 ting! Hurtig etablering af ”grønt landkort” og fokusering på styrkelse af primær sektor ved styrkelse af betingelserne for at virke som praktiserende læge. Vi kunne passende starte med at give de alment specialiserede læger på sygehusene gode vilkår for at etablere sig i egen praksis fremfor at være hospitals ansat.