Samfund

Nyt stormvarsel giver ændringer i togtrafikken i Jylland onsdag

Foto: Banedanmark

For tredje gang i år er trafikken reduceret i Jylland på grund af et stormvarsel fra DMI. 

Endnu en gang viser vejret tænder, og det betyder, at der kører færre tog i Vestjylland og Nordjylland onsdag den 24. januar.

For tredje gang i år må Banedanmark tilpasse trafikken på grund af et varsel fra DMI. Onsdag eftermiddag byder på stormende kuling og vindstød af stormstyrke, og det betyder, at der er skåret ned i antallet af afgange i Vestjylland og Nordjylland. Der indføres timedrift på en række strækninger fra klokken 15 og resten af døgnet. På andre delstrækninger sættes hastigheden ned.  

Der indføres timedrift på følgende strækninger fra klokken 15: 

  • Esbjerg-Ribe
  • Esbjerg-Varde 
  • Aarhus H-Herning
  • Herning-Struer
  • Hjørring-Frederikshavn
  • Frederikshavn-Skagen
  • Middelfart/Fredericia-Esbjerg

Banedanmark har ekstra beredskab klar til at rydde strækninger for væltede træer, men der kan komme yderligere ændringer, så det er en god idé at tjekke Rejseplanen. 

Kommentarer