21.200 skoleelever i hele landet skal dyste om de bedste opfindelser, og den 3. februar er det i Morsø, det sker, når landets største naturfagskonkurrence Naturfagsmaraton indtager kommunen. 75 elever fra 5. og 6. klasser konkurrerer om de mest kreative løsninger på alt fra tøjspild, apps og vindbiler til klimavenlige huse og broer.

Naturfagsmaraton er kendt for at fylde haller i hele landet med tusindvis af skoleelever fra januar til maj, når der kæmpes om at vinde trofæet. Og selvom vi pga. COVID_19 må vente lidt på at mødes fysisk i hallerne, vil omdrejningspunktet stadig være fællesskab, sammenhold og begejstringen ved at arbejde som opfinder, udvikler og ingeniører. Årets værter vil nemlig sende direkte fra studiet i Naturvidenskabernes Hus og ud til skolerne, hvor de guider elever og lærere gennem dagen på tryg, festlig og forsvarlig vis.

– Takket være en allerede velafprøvet version af Naturfagsmaraton online og en god portion omstillingsparathed lykkes det at afvikle samtlige konkurrencedage i hele landet. Jeg er stolt af, at det kan lade sig gøre på en ansvarlig måde, hvor vi passer på hinanden, og stadig giver børnene en god oplevelse med naturvidenskab og teknologi, siger Helle Kann, udviklingschef og projektleder for Naturfagsmaraton.

Samtlige 64 konkurrencedage for de 848 klasser med 21.200 elever bliver altså gennemført. De første konkurrencedage i januar og starten af februar bliver blot afviklet virtuelt, hvorefter håbet er at overgå til konkurrencer i haller rundt om i landet, så snart det er muligt.

Velafprøvet virtuelt koncept

Sidste år var elever landet over hjemsendt på grund af COVID-19, så Naturvidenskabernes Hus er velkendt med de udfordringer, det førte med sig. Det var nødvendigt med kort varsel at se nye muligheder i begrænsningerne og omstille sig til en helt anden måde at gennemføre naturfagskonkurrencen på. Det nødvendige udstyr blev indkøbt, og den øverste etage i Naturvidenskabernes Hus blev på kort tid forvandlet til et professionelt studie med liveudsendelse direkte til eleverne derhjemme.

En fest for fællesskab og for naturfag

Denne gang må eleverne gerne være på skolerne, og værterne Sara Kande, Sofie Waltersdorf Smed og Mikkel Skau Tolstrup står klar til sammen at styre slagets gang.

– Vi vil skabe feststemning og fokus på fællesskabet mellem klasserne, som er supervigtigt. Eleverne skal have en god dag, hvor de oplever at være en del af Naturfagsmaraton-universet, og også stadig får mulighed for både at se og vise hinanden de kreative løsninger på de opgaver, de har arbejdet med, siger Mikkel Skau Tolstrup

Det vil nemlig være muligt for eleverne at sende og dele billeder og videoer, som vil blive vist direkte i udsendelsen. På den måde kan eleverne stadig både se, interagere med og blive inspireret af hinandens løsninger. Og der vil selvfølgelig også blive kåret en vinder, der får tilsendt det eftertragtede trofæ.

Brobyggere med hjælp fra COWI

Alle opgaver tager udgangspunkt i den fiktive by, Grønby, der i år blandt andet har brug for en ny bro, der skal gå hen over en trafikeret vej, så cyklister og fodgængere kan komme sikkert over på den anden side. Eleverne skal prøve at arbejde som rigtige ingeniører, når de selv skal bygge en bro, men i stedet for at arbejde med beton eller træ, skal de undersøge, hvordan de kan gøre broen stærk, selvom den er bygget af pap. Opgaven er udviklet i samarbejde med COWI.

–Vi ønsker at vække elevernes fascination for byggeri og anlæg, så de får lyst til at uddanne sig inden for de tekniske fag og senere arbejde i vores branche. Eksempelvis som ingeniør, for vi har i stigende grad brug for fremtidens STEM-talenter. Med Naturfagsmaraton får eleverne her en god og praktisk indføring i, hvilke overvejelser der ligger bag, og hvad det kræver at bygge en bro, siger Jasper Kyndi, direktør for COWI i region Midtjylland og markedsdirektør for COWI i Danmark.

Med virkeligheden som afsæt

Naturvidenskabernes Hus samarbejder aktivt med virksomheder og brancher om at skabe frugtbare forbindelser mellem skolernes fag og virksomheders praksis. Et centralt element i Naturfagsmaraton er netop at sikre, at eleverne arbejder med løsninger på reelle udfordringer, og ved at udvikle opgaver i fællesskab med virksomhederne, skaber det også opmærksomhed omkring de mange spændende job- og karrieremuligheder.

–Vi håber at inspirere børn og unge, når de møder naturvidenskaben på en anden måde og får mulighed for at arbejde innovativt og eksperimenterende med problemstillinger, de måske endda kan genkende fra hverdagen. Når de oplever, at de kan skabe nye løsninger, der gør en forskel, bliver det måske en vigtig erfaring, som også er med dem, når de senere skal vælge uddannelse og vej i voksenlivet, siger Maiken Lykke Lolck, Direktør i Naturvidenskabernes Hus.

En anden opgave er udviklet i samarbejde med Demant, og her skal børnene reflektere over helt andre problemstillinger når de bl.a. skal måle støjniveauer og bygge et lydtæt rum af særlige materialer.

Fri og kreativ med en bunden opgave

Udover at samarbejde med virksomheder om udviklingen af opgaver, er både lærere, læsevejledere, elever og eksperter inden for didaktik og specifikke fagområder også med i processen. Opgaverne er bevidst udviklet sådan, at de kan løses på mange forskellige måder, så eleverne kan gå eksperimenterende til værks uden at tænke på, at der kun findes én rigtig løsning. Det højner elevernes selvtillid inden for naturfag, når de får lov at arbejde undersøgende med et fag, hvor også samarbejde, problemløsning, kreativitet og formidling er i fokus. Og det er det i dén grad til konkurrencen, når elever og lærere møder hinanden online og i sportshaller over hele landet.

Motiverende – også for lærerne

Naturfagsmaraton sætter naturfag på dagsordenen lokalt og regionalt, og så er konkurrencen og forløbet op til også med til at videreuddanne de medvirkende lærere, der får værktøjer og erfaring med undersøgende og praktisk undervisning. Opgaverne er også med til at vise, hvor mange muligheder, der er inden for STEM-fagene, som måske kan inspirere nogle til at se spændende fremtidsperspektiver her – især hvis man gerne vil arbejde med klima, bæredygtighed og mennesker, og også gerne vil gøre en forskel.